Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at give dig den bedst mulige personlige oplevelse. For at opnå dette er nogle af de cookies, vi bruger, afgørende for, at dele af hjemmesiden skal fungere. For at finde ud af mere, læs venligst vores politik for beskyttelse af personlige oplysninger og cookies.

OK

;

Vi har altid haft fokus på patientens velbefindende i vores tanker og handlinger – og sådan skal det fortsat være i fremtiden.

Vi er en initiativrig specialist, som leverer reelle fordele for patienterne. Det er Grünenthals formål. Som uafhængig, international, forskningsbaseret lægemiddelvirksomhed trækker vi på vores mangeårige erfaring inden for innovativ smertebehandling og udvikling af avancerede teknologier til forbedring af patienternes sundhed og livskvalitet.

Smerter er den mest almindelige årsag til, at en person søger læge. European Pain Federation (EFIC®) fastslår, at mens akut smerte med rette kan betragtes som et symptom på sygdom eller skader, er kroniske og tilbagevendende smerter et specifikt sundhedsmæssigt problem og en sygdom i sig selv. Smerter og især kroniske smerter kan have en markant negativ indvirkning på din og dine kæres livskvalitet.

For de fleste af os er meget blevet en selvfølge: søvn, arbejde, ubekymret kvalitetstid med vores partner, familie og venner, ferier, dyrkning af fritidsinteresser og personlige interesser, et fleksibelt og spontant liv. Men for patienter, hvis dagligdag er påvirket af smerter, er alle de ting uden for rækkevidde. Vi i Grünenthal har gjort det til vores mål at give disse patienter noget livskvalitet tilbage. Derfor afpasser vi vores initiativer efter deres interesser og sundhed. Vi ønsker at blive bedre til at forstå deres uopfyldte behov og deres store og små udfordringer. På denne måde kan vi målrette vores forsknings- og udviklingsaktiviteter mere specifikt mod de aspekter, som patienterne vil få gavn af.

Som forskningsbaseret lægemiddelvirksomhed er vi meget stolte af de produkter, vi selv har udviklet. Vores bæredygtige investering i forskning og udvikling er over gennemsnittet i branchen. Det indebærer, at vi er et eksempel for andre og engagerer os i innovation. Vi arbejder intenst på at finde nye og bedre måder at behandle smerter på, dække uopfyldte medicinske behov og bringe gavnlige produkter med få bivirkninger på markedet. Vores portefølje dækker en bred vifte af medicinske produkter mod kroniske og akutte smerter.

Eftersom smerter er meget forskelligartede, kræver forskellige typer smerter forskellige behandlingsmetoder, og vi leverer både produkter til lindring af nociceptive smerter og neuropatiske smerter.

For at skabe en reel større værdi for vores patienter lægger vi vægt på at tænke ud af boksen. Vi går i dialog og bibringer patienterne store fordele. På denne måde er Grünenthal involveret på mange områder – især inden for "smerte". Vi arbejder med forskellige initiativer på dette område:

Med støtte fra paraplyorganisationen European Pain Association (EFIC®) medvirker vores CHANGE PAIN®-initiativ til at forbedre situationen for patienter med praktiske metoder til at løse daglige problemer. Flere oplysninger: www.change-pain.com

Som smertespecialist værdsætter vi en frugtbar udveksling af oplysninger og erfaring med motiverede unge forskere. Sammen med EFIC® støtter vi dem med EFIC-GRÜNENTHAL-legater. Flere oplysninger: www.e-g-g.info

Med initiativet "My pain feels like..." (Mine smerter føles som...) arbejder vi på at forbedre kommunikationen mellem læger og patienter. Jo mere detaljeret patienterne kan beskrive deres symptomer, des bedre er muligheden for at lindre deres smerter effektivt.

Under begrebet "The Societal Impact of Pain" (Smerters samfundsmæssige indvirkning) giver vi fagpersoner i sundhedsvæsnet, foreninger for smertepatienter, politikere, forsikringsselskaber, repræsentanter for sundhedsmyndigheder, lovgivere og budgetansvarlige mulighed for at udveksle oplysninger om, hvordan smerter påvirker samfund, sundhed og sundhedsvæsner i Europa.

Grünenthal støtter medlemmet af Europa-Parlamentet "Interest Group on Brain, Mind and Pain", et initiativ fra EFNA [European Federation of Neurological Associations] og PAE [Pain Alliance Europe], to patientforeninger, som tilstræber at fremme forskningen i og adgangen til innovative behandlinger, fremme forebyggelse og metoder til selvkontrol, mindske stigmatisering og samarbejde om at forbedre livskvaliteten for mennesker, der lever med neurologiske sygdomme og smerter.

Grünenthal har indgået et officielt partnerskab omkring udvikling og implementering af European Pain Patient Pathways Recommendations (Europæiske anbefalinger for smertepatienter) med PAI (Pain Alliance Europe), en organisation, som repræsenterer patienter med kroniske smerter i Europa, og ACN (Active Citizenship Network), en organisation, der fremmer og støtter borgernes indflydelse på og ansvar for politikudformning.

Grünenthal samarbejder også med ACN (Active Citizenship Network), en organisation, der fremmer og støtter borgernes indflydelse på og ansvar for politikudformning, om at indsamle gode fremgangsmåder for "Chronic Pain: making the invisible visible" (Kroniske smerter: gøre det usynlige synligt).

Grünenthal tilkendegav sit engagement i patientdrevet forskning og udvikling med sit første patienttopmøde i marts 2017, der samlede medlemmer af patientforeninger, klinikere og Grünenthal-forskere med henblik på at definere måder at bringe patientens stemme ind i forsknings- og udviklingsprocessen på.

Desuden støtter Grünenthal EU's årlige patientrettighedsdag, som har til formål at forbedre rettighederne og behandlingsmulighederne for patienter med kroniske sygdomme.

Dette afsnit indeholder oplysninger om de forskellige smertetyper og udviklingen af smerte- og behandlingsløsninger. Desuden får du mere at vide om de nyeste perspektiver inden for smertebehandling, og vi ønsker at hjælpe dig med at finde den rette metode til håndtering af netop dine smerter.

Lægemidler

Nobligan® Orale dråber
Nobligan® Kapsler
Nobligan® Retard Depottabletter
Palexia® Tabletter
Palexia® Depot Depottabletter
Qutenza® Kutan plaster
Versatis® Medicinsk plaster
Zurampic® Tabletter

Indlægssedler kan findes på Lægemiddelstyrelsens database: http://xnet.dkma.dk/indlaegsseddel/leaflets/leaflets.faces

Du kan finde mere information på min.medicin.dk